Annonce

Annonce

Svar: Vælger flaske fra


15. juli 2022

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din dreng stortrives og er godt igang med en god udvikling. Det lyder også som om, at han allerede er faldet godt til i dagplejen - det er rigtig dejligt!:)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet, og i 8-9 månedersalderen vil 3 flasker ofte være passende. Hos jer kan det dog godt være sådan, at din dreng måske begynder at vise behov for 3 flasker allerede nu, og det er helt okay - det vigtigste er, at han får væske nok:)

De 4 flasker vil ofte ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og de 3 flasker vil ofte ligge før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at det ofte er den tidlige morgenflaske som forsvinder, og du fortæller netop, at din dreng nogle gange vågner og beder om flaske kl 05, men andre gange sover igennem uden at få den.. og det er måske, fordi han begynder ikke at have behov for denne mere.

Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du tilbyder ham flaske før middagsluren, og hvis han ikke har drukket sin flaske der, så er det fint at tilbyde den, når han vågner, så han stadig får mælk midt på dagen. Dagplejer kan gøre det samme.

Derudover tænker jeg, at det er rigtig godt, at du tilbyder ham en drømmeflaske sen aften, gerne før du selv går i seng. Det lyder som om, at han ofte drikker mest på dette tidspunkt, og han må derfor gerne drikke en stor flaske f.eks. kl 23.

Det er også rigtig godt, at du tilbyder ham flaske, før han puttes om aftenen, men hvis han afviser den, så må du satse på, at han drikker mere af flasken lidt senere.. og flaske tidlig morgen må han så få efter behov.

Mælk kan du sikre ham ved fortsat at bruge mme i og på hans grød og mos, og derudover må du meget gerne give ham ost, som han selv kan sidde og gnave i. Ost er også en vigtig kilde til kalk, og han må f.eks. også gerne få smøreost på brød. Derudover er det rigtig godt med kalkholdige fødevarer som broccoli, bønner, kål af forskellig slags. Giv ham også gerne havregrød og flerkornsgrød, gerne med lidt finthakkede nødder, giv ham gerne lidt hårdkogt æg en gang imellem... og giv ham også gerne fisk som f.eks. sild og makrel...

Husk derudover hans daglige tilskud af D-vitamin :)

Og så skal hans behov for væske dækkes via vand af kop, og du kan med fordel købe en drikkedunk f.eks. en camelbak til børn eller en sugerørskop evt. med ergonomisk greb - altså en drikkedunk eller flaske, som kan stå fremme og som motiverer ham til at drikke vand i løbet af dagen, så du på den måde sikrer ham væske nok. Lad den stå på gulvet, hvor han tumler omkring eller på bordet ved den høje stol. Tag den med på tur, så den er med ham i barnevognen osv. Så den er der og muligheden for at få vand altid er tilgængeligt.

Du skal naturligt også holde øje med hans bleer, som er den bedste målestok for, om han får sit væskebehov tilstrækkeligt dækket. Det er vigtigt, at han stadig tisser godt, han skal have tunge tissebleer, og så er det vigtigt, at hans urin er klar - og ikke gul og koncentreret.

Derudover, så er det vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem mængden af skemad/rigtig mad og tilbuddet om flaske. Det er helt naturligt, at i takt med at han begynder at spise mere rigtig mad, så vil behovet for flaske blive skruet ned og nogle af flaskerne derfor forsvinde. Det er dog godt, hvis du stadig kan give plads i maven til mælken f.eks. til frokost, så det kan være bedre, at han tilbydes lidt mad i hånden, spiser lidt selv og suppleres med f.eks. 1 dl. skemad - og derefter vil tage imod sin flaske - end at du supplerer ham med 2 dl. mos, og han så afviser sin flaske.

På samme måde er det vigtigt, at flasken ikke tilbydes, lige efter at han har spist, men at der ...


Annonce

... går tid imellem - men det ser også ud til at være tilfældet hos jer i følge din dagsplan.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider og jeres nuværende rytme, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske (nogle dage springer han den måske over, og hvis du synes, at han har drukket alt for lidt, så er det helt okay, at du lige nu forsøger at give ham den senere, men ellers er det ofte denne tidlige morgenflaske, som forsvinder)

Morgen 6.30: Havregrød, lavet med mme, suppleres med lidt frisk frugt i hånden at gumle på selv og drikker vand af kop.

Puttes til lur ca. kl 08, som nu

Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden, små bidder af en blød bolle eller lignende med ost, og du følger efter med lidt frugtmos med mme på og vand af kop. (Frugtmos gives som en gammeldags frugtgrød med mælk)

Flaske og puttes til anden lur omkring kl. 12 (Det er godt, hvis han vil tage imod flasken her, men vil han ikke det, så har han trods alt fået lidt mme på sin frugtmos til sit mellemmåltid..:)

Frokost 14: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd, små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende rester fra aftensmaden.

Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød lavet med mme og frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop. Hvis han slet ikke har drukket flaske i løbet af dagen, så må du naturligt også gerne prioritere en flaske her.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover måske en powernap

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, små bidder frikadelle (kød eller fiskedelle) - udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad og mad med mere bid. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv. Får børstet tænder, hvis han har fået tænder:)

Flaske og puttes til natten ca. kl 19.30-20 - tidspunktet afhænger naturligt af, hvor mange lure han har sovet i løbet af dagen.

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre

Du kan forsøge at lægge et bad ind mellem aftensmaden og putningen og se om det kan gøre, at han så er mere parat til at få flaske og derefter blive puttet om aftenen. Så han på den måde måske accepterer sin aftenflaske bedre. Ellers er løsningen hos jer nok at putte ham uden og så give ham en lidt større drømmeflaske sen aften i stedet.

Nogle børn kører træt i flasken og begynder stille og roligt selv at vælge den fra, og jeg kan naturligt ikke sige, om det vil ske hos jer. Hvis det gør, så er det vigtigt, at du stadig giver din dreng vand, så hans væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket og så må behovet for kalk blive dækket på anden vis:)

Du kan forsøge med en anden type erstatning for at se, om han bedre kan lide smagen af denne og derfor drikker mere. Jeg kan dog ikke love dig, at det vil gøre nogen forskel, men det kan forsøges - prøv evt. med erstatning på brik, da du så ikke bruger penge på en stor pakke erstatning, som han ikke får drukket.

Som det er lige nu, så sover din dreng en del lure i løbet af dagen, og dette kan også ændre sig i løbet af den næste månedstid. Det kan også spille ind på hans appetit og hans lyst til flaske, og derfor kan tingene godt ændre sig, hvilket der også må være plads til. At han nu er begyndt i dagpleje vil også påvirke hans rytme og dermed både hans søvn og hans måltider - og igen behovet for flaske - så du må også se, hvad tiden bringer. Det er, som du også selv skriver, lige nu vigtigst, at han får væske nok - og her skal du holde øje med hans bleer - og som sagt give ham ekstra vand f.eks. via en drikkedunk eller sugerørskop:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce